• Spørgsmål om varmepumper

    Hvor energieffektiv er en varmepumpe?

    Varmepumpesystemer kan være over fire gange så energieffektive som de mest effektive gas- eller oliekedler. I stedet for at afbrænde et brændstof og producere de dermed forbundne usunde udledninger, udnytter de blot energi, der allerede findes. Nemlig solenergi.

    Hvad er årsvirkningsgrad?

    Årsvirkningsgrad er et udtryk for en varmepumpes ydeevne over et helt år set i forhold til varmedistributionssystem, varmtvandssystem og det faktiske forbrugerbehov. Korrekt dimen-sionering, installering og idriftsætning er nødvendig for at opnå den højest mulige årsvirk-ningsgrad. Årsvirkningsgraden er et af hovedfokusområderne for Danfoss varmepumper ved udvikling og konstruktion af varmepumper, da årsvirkningsgraden er den virkningsgrad, du som forbruger kommer til at afregne efter. 

    Hvordan vælger jeg mellem en luft/vand-varmepumpe og en jordvarmepumpe fra Danfoss?

    Dette valg afhænger af forskellige faktorer; din lokale autoriserede installatør vil kunne føre dig igennem hele processen.

    Hvor bør jeg placere en varmepumpe?

    Enten i dit bryggers eller kælder. Du kan endda sætte den ud i garagen, hvis du vil.

    Laver de meget larm?

    Nej. De summer lidt ligesom et stort køleskab og støjer ikke mere end et olie- eller gasfyr. Danfoss' enheder har været genstand for mange års forskning og udvikling, der også har omfatter reduktion af støj og vibrationer.

    Kan gulvvarme bruges med en varmepumpe?

    Ja, gulvvarme og radiatorer eller en kombination af begge dele kan anvendes til varmefordeling i din bygning. Luftfordelingssystemer kan anvendes i erhvervsejendomme.

    Vil den levere nok varmt vand til badekar, brusere og varmt vand?

    Med den korrekte udformning og det rette udstyr vil luft/vand-varmepumpen eller jordvarmepumpen leve op til alle behov til varmt brugsvand i løbet af året.

    Kan den opvarme en bygning på selv den koldeste vinterdag?

    Ja. Tusindvis af disse systemer er blevet installeret gennem de sidste mange år i de nordligste dele af Skandinavien, hvor vintrene er meget lange og barske. Designet og specifikationsprocessen er vigtige faktorer med hensyn til at sikre, at systemet forsyner applikationen med tilstrækkelig energi.

    Er det muligt at forbinde solpaneler til systemet?

    Ja, naturligvis. Og der er mange alternativer – fra enkle tilføjelser til komplicerede systemer – som leverer ekstra energi. Tal med din installatør.

    Kan min Danfoss varmepumpe fungere i kombination med Danfoss Link?

    Ja. Hvis varmesystemet er opbygget korrekt, kan den uden problemer fungere med Danfoss Link™ CC og living connect termostater eller gulvvarme til alle rum. I samme system kan desuden indbygges ventilationsanlæg. 

    Hvad koster det at installere en varmepumpe?

    Der findes ikke et enkelt svar på dette spørgsmål. Omkostningerne afhænger af dit hus, energiforbrug og hvilke funktioner, du ønsker. Din lokale installatør kan give dig en nøjagtig pris baseret på dine behov.

    Hvorfor bør jeg købe en varmepumpe fra Danfoss?

    Der findes mange producenter, der tilbyder et bredt udvalg af tilgængelige produkter. Danfoss er den eneste i varme- og køleindustrien med mere end 80 års erfaring og ekspertise i at udvikle, producere og montere varmepumpesystemer.

    Vores første varmepumpe med integreret varmtvandsbeholder blev produceret i 1973, og vi har udviklet og forbedret vores teknologier lige siden. Danfoss tilbyder værdifuld rådgivning og oplysninger på alle områder af markedet for varmepumper, fra produktvalg til systemdesign og ibrugtagning.

    Hvor kan jeg købe en Danfoss varmepumpe?

    Danfoss anbefaler at bruge en installatør, der er trænet i og har erfaring med installation af Danfoss varmepumper.

Vær social Deltag aktivt

Vil du lære os at kende?

Lær os at kende, og deltag i samtalen